Det skal du bruge din SU til
Når du får din månedlige SU udbetaling føles det som lidt af en festdag. Sådan er der i hvert fald rigtig mange, som har det. For de fleste studerende kæmper en smule for at få økonomien til at løbe rundt, og nogle tusinde kroner ekstra hver måned udretter mirakler.
Heldigvis er SU’en en af de mest konstante og stabile indtægtskilder i den studerendes liv. En gang om måneden – den sidste bankdag – løber de højtelskede penge ind på kontoen, og pludselig lever man i en helt anden verden – en verden, hvor man for en kort bemærkning pludselig svømmer i penge. Men man skal passe på, at man ikke bliver grebet af sin pludselige rigdom.
Betal de praktiske ting først
For SU’en er ikke et beløb, som man bare har til rådighed uden nogen konsekvenser. Tværtimod, kunne man fristes til at sige. For SU’en er netop rettet mod alle de praktiske udgifter, som en studerende har i hverdagen.
Derfor er det vigtigt at tænke over, at SU’ en først og fremmest skal gå til disse. For eksempel skal huslejen betale. Dette er rimelig essentielt. Herefter er der andre ting, såsom forsikring, fagforening, internet, mobilabonnement og lignende. Små udgifter, der alle løber op, og som nemt kan gøre et indhak i SU’en.
Brug ikke alle pengene på én gang
Men hvad så med de penge, som man efter alle de betalte regninger forhåbentlig stadig har tilbage? Disse kunne man godt være fristet til bare at spendere på det første det bedste, som man lige falder over.
Men det er altså en rigtig god idé at være en smule fornuftig og holde på pengene. Det giver nemlig langt mere økonomisk overskud til at have det sjovt i løbet af hele måneden. Så kan man tage med ud og drikke øl med vennerne eller købe en kjole til den særlige fest.
Sæt penge til side
Dette er ikke et felt, som særlig mange studerende vil have økonomisk overskud til at kunne krydse af. Men kan man finde ud af at passe så godt på sine penge, at man kan sætte nogen til side, så er det en super god idé at gøre netop dette.
For en opsparing er et helt fantastisk sikkerhedsnet. Den gør det muligt for en at kunne betale uforudsete udgifter som større regninger, eller deltage i sjove arrangementer som udflugter eller ferier.