Sådan får du udbetalt din førtidspension

De fleste kan godt lide at arbejde, men det er ikke altid, det er muligt. Det kan være man er handicappet, eller at man bliver ramt af en kronisk sygdom der gør det umuligt at varetage det fysiske og psykiske pres der kommer af fast arbejde. Så kan det være en god idé at ansøge om førtidspension.
Denne ordning går ud på, at danskere der bliver vurderet ude af stand til at arbejde bliver offentligt forsørget – men i modsætning til folkepension, starter det ikke automatisk med alderen, men bliver individuelt vurderet. Her får du en kort gennemgang af hvad man skal vide, hvis man vil have førtidspension udbetalt.

Reglerne for førtidspension

Det undrer ikke nogen, at mange finder reglerne omkring førtidspension forvirrende. Efter reformen i 2013 blev mange af reglerne ændret, så derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad man kan forvente som førtidspensionist.

En af de første ting man skal vide er, at førtidspension næsten er umuligt for folk under 40. Her bliver man i stedet sat i ressourceforløb, der skal finde ud af, hvad ens arbejdskompetence er. Det er selvfølgelig være frustrerende, men man kan også se lyst på det. Langt de fleste vil gerne tjene deres egne penge, og vil blive glade, hvis de finder et arbejde som de kan klare, og som de også holder af.

Så mange penge får du udbetalt

Bliver man godkendt til at modtage førtidspension, er man berettiget til en månedlig indkomst på rundt regnet 18.642 kr. hvis man er enlig, og 15.846 kr. hvis man lever sammen med nogen. Der er andre faktorer, der spiller ind, og det er Udbetaling Danmark, der beregner det.
Man skal ikke tro, at det er forbudt at tjene penge hvis man er på førtidspension. De fleste er jo stadig i stand til at arbejde, hvis bare man har lov til at være fleksibel med tidspunkterne. Man kan tjene op til 77.300 kr. om året uden at det påvirker satsen, men herefter bliver 30% af lønnen trukket i pensionen.

Kan man miste retten til førtidspension?

Som hovedregel er tildelingen af førtidspension noget der varer for altid. Kommunen har dog ret til at revurdere beslutninger, og eventuelt gøre pensionen ”hvilende”. Det betyder, at ens evne til at arbejde bliver vendt og drejet igen, og det er selvfølgelige en meget ubetryggende risiko.
Heldigvis er risikoen ikke stor, hvis man har fået førtidspension i nyere tid, men der er ikke noget at sige til, at mange førtidspensionister er bekymrede.


Januar – Onsdag den 31. 2018
Februar – Onsdag den 28. 2018
Marts – Onsdag den 28. 2018
April – Mandag den 30. 2018
Maj – Torsdag den 31. 2018
Juni – Fredag den 29. i 2018
Juli – Tirsdag den 31. 2018
August – Fredag den 31. 2018
September – Fredag den 28. 2018
Oktober – Onsdag den 31. 2018
November – Fredag den 30. 2018
December – Fredag den 28. 2018