Modtagelse af SU

Der findes forskellige satser for, hvor meget man maksimalt kan modtage i SU. Det afhænger bl.a. af forældrenes indkomst, om de er skilt eller ikke, og hvorvidt man er udeboende eller ej. Man kan få 6.090 kr. før skat udbetalt i SU-stipendium i dag, i tilfælde af at man er udeboende og er i færd med at tage en videregående uddannelse.

Lån penge med SU-lån

Hvis man ikke kan få økonomien til at løbe rundt på blot SU, så kan man tage et SU-lån. Grundlæggende er det et lån til studerende, som er i færd med en uddannelse, der er SU-berettigede. Man kan altså kun tage det, hvis man befinder sig på en sådan uddannelse.

SU-lånets størrelse

Der findes forskellige størrelser for, hvor meget man kan låne i forbindelse med et SU-lån. De forskellige muligheder er følgende: Et SU-lån, hvor man låner 3.116 kr. om måneden, et supplerende SU-lån til forsørgere, hvor man låner 1.559 kr. om måneden og til sidst et slutlån, hvor man låner 8.039 kr.

I forbindelse med lånebeløbet er der selvfølgelig også en rente. Denne er på 4% pr. år, imens man studerer. Når man har afsluttet uddannelsen, så betaler man diskontoen – som er en rente, Nationalbanken har kontrol over – plus et yderligere tillæg. På denne måde er renten altså variabel, hvilket skyldes, at hvis diskontoen stiger, så stiger SU-lånet med en tilsvarende procent.

Optagelse af et SU-lån

De fleste tager et SU-lån, fordi de ikke kan få økonomien til at løbe rundt på blot SU. Hvis man har et studiejob, kan det også være svært at finde tid til dette pga. travlhed på studiet. Derfor ser mange studerende løsningen i et SU-lån, når udgifter, såsom diverse abonnementer og huslejen i de dyre studiebyer, skal dækkes.

Foruden det kan en anden grund være, at man har opbrugt sine SU-klip, og derved går man eventuelt glip af SU i slutningen af sin uddannelse. Dette er igen med til at presse budgettet yderligere.

Det er dog ikke altid fordelagtigt at tage et SU-lån. Da SU-lån har en variabel rente efter studiet, kan man altså ende med en langt højere rente end de 4%. Det vil altså sige, at du potentielt kan komme til at betale en meget højere rente, hvis du ikke når at betale lånet inden, du afslutter din uddannelse – derved kan lånet blive dyrere end forventet.

Hvor meget må man tjene ved siden af SU? Få svaret og meget mere på Samlino.dk

This div height required for enabling the sticky sidebar