Iværksætter om praktikforløb

Oskar Verdoner Møller er både ejer af friluftsbutikken Vandreshoppen.dk, redaktør hos netavisen Nyhedskaptajnen og jurastuderende.

Praktikanter i cirkus

Som virksomhedsejer, direktør og ekstern underviser, har jeg efterhånden haft en del praktikanter i gennem virksomheden. Der er stor forskel på det praktikforløb de enkelte har haft, og hvem der efterfølgende er fortsat i et fleksjob. Fælles for alle de praktikanter jeg har fået fra kommunen, har været deres langsommelige sagsbehandling. Derfor har det virket som om at praktikanterne er cirkusdyr og det offentlige et stort cirkus. Sandheden er selvfølgelig ikke så enkelt, da der er en god grund til at folk blive målt og vejet inden de f.eks. får tilkendt fleksydelse. Men afvejningen virker ret tilfælde, og det er min erfaring, at sagsbehandlingstiden i høj grad afhænger af den sagsbehandler man får. Desværre, kan man måske tilføje, for det der øjensynligt skulle være irrelevant, bliver lige pludseligt det vigtigste; at få en god sagsbehandler.

Motivationsfaktoren

Du får mest ud af din praktik hvis du er motiveret. Det kan godt ringe hult, når man mere eller mindre frivilligt er sendt ud i jobafprøvning. Det er ikke desto mindre rigtigt. Derfor føler jeg altid, at den ene altafgørende faktor for at ansætte en ny praktikant: om motivationen er til stede.

Det er min erfaring, at man godt kan gøre noget ved manglende evner, da alle har styrker og svagheder, men det kræver at man er motiveret, kan se en mening med at yde sit bedste.

Så hvis du skal ind som praktikant i min virksomhed, ja så skal du udvise motivation, så skal jeg nok hjælpe dig med resten. Den strategi ser ud til at virke, og jeg er da også blevet mere hård i min udvælgelse, da umotiverede medarbejdere påvirker hele holdet.

Praktikanter er guld

Jeg er udmærket klar over, at det kan ligne udnyttelse når man får gratis arbejdskraft, men samarbejdet går begge veje, og det prøver jeg hele tiden at være opmærksom på. Mine praktikanter er guld for virksomheden, virksomheden er guld for dem. At blive lyttet til, have kollegaer og et job at stå op til, er en faktor man ikke bør undervurdere!

Opsummeret er mine 3 gode råd:

  • Brug praktikken som en jobmulighed
  • Bed om en ny sagsbehandler hvis din sagsbehandling går i stå
  • Forsøg at bevare motivationen – snak med dine nye kollegaer

Oskar Verdoner Møller har praktisk erfaring fra en stilling som rådgiver ved retshjælpen, fra egen virksomhed og som direktør for et mindre dansk selskab.

This div height required for enabling the sticky sidebar