Få styr på din personlige økonomi

Vi mennesker er underlige skabninger. Vi bliver let afhængige af ting, og udvikler dårlige vaner, som helt åbenlyst ikke er gode for os, selvom vi er bevidste om, at vi tager skade af det. Vores hjerner er dybt komplekse, og det kan derfor nogen gange være svært at få styr på sit liv, hvis man føler, at man er ude i lidt dybt vand.

En ting, som i dagens samfund, er helt vital for vores velfærd, er at vi har styr på vores personlige økonomi. Penge er en grundlæggende faktor i hvordan samfund er opbygget, og hvordan vi mennesker interagerer med hinanden. Hvis vi derfor ikke har styr på vores økonomi, kan vi nemt ende i økonomiske problemer, som kan have katastrofale konsekvenser. I værste tilfælde har vi ikke råd til at betale husleje og mad.

Men hvad kan man så gøre, hvis man ikke føler, at man har styr på sin personlige økonomi? Det allerførste du bør gøre, er at lægge et budget.

Skriv dine månedlige indtægter og udgifter ned

Et budget kan hjælpe dig med at holde et overblik over din økonomi, sådan at du ikke bruger mere penge end du egentlig ejer. Start med at skrive ned alle dine månedlige indtægter og udgifter. Udgifterne skal i første omgang kun være dine faste udgifter, dvs. udgifter, som du betaler fast hver måned, som f.eks. husleje, el og internet.

Derefter skal du skrive ned alle dine variable udgifter. Dette er penge du bruger på alt andet end det, som du skal betale fast hver måned. Eksempler kan være mad, byture, sport, hobbyer osv. Hvis du ikke ved hvor meget du for eksempel bruger på mad på en måned, så bed om kvitteringen hver gang du køber ind. Læg derefter beløbene sammen i slutningen af måneden.

Juster dit budget

Hvis du nu lægger mærke det, at du faktisk har højere udgifter end indtægter på en måned, er det nødvendigt at justere dit budget. Hvis du bruger 2.000 kr. på mad, så prøv for eksempel at skære det ned til 1.500 kr. Kig efter tilbud, og køb billigere version af forskellige madprodukter.

Tænk også over, hvilke ting du egentlig har brug for. Vi har nemlig en tendens til at tage ting forgæves, og tænke, at nogle ting skal vi bare have. Hvis du har abonnementer til Netflix, Viaplay og HBO Nordic, så bør du overveje, om du ikke skulle afbestille i hvert fald 2 af abonnementerne, hvis ikke alle. Du kan jo ikke bruge dem alle sammen samtidig alligevel, så det er spild af penge at betale for dem alle sammen.

Så hvis du for eksempel er i gang med en serie på Netflix i øjeblikket, så behold det. Hvis du så senere får lyst til at se en serie på Viaplay, så afmeld dit Netflix abonnement, og opret et på Viaplay i stedet for.

Se her, hvis du gerne vil få mere at vide, om hvordan du kan få styr på din personlige økonomi.

This div height required for enabling the sticky sidebar