Få råd til mere med boligstøtte

Sommetider kan det være vanskeligt at få de økonomiske ender til at hænge sammen i en presset hverdag. Dette kender mange til; måske især studerende, folkepensionister og andre med en forholdsvis lav indkomst. Når indkomsten er lav, er det nemlig svært at få råd til alt det, man drømmer om. For nogle er det måske endda svært at få råd til det mest essentielle, nemlig mad og tag over hovedet. Derfor er vi også utrolig heldige, at vi bor i et land, hvor vi bliver sikret muligheder i samfundet uanset økonomisk status. Eksempelvis kan det være muligt for dig at søge boligstøtte, hvis din indkomst er lav. Med boligstøtten kan det måske blive nemmere for dig at få de økonomiske ender til at nå sammen. Herunder kan du læse meget mere om boligstøtte.

Hvad er boligstøtte?

Boligstøtte er en økonomisk støtte, man kan få tildelt, hvis man opfylder nogle særlige krav til indkomst og boligsituation. Boligstøtten udbetales af Udbetaling Danmark, men det er staten og hjemkommunen, der finansierer boligstøtten – parterne finansierer således 50% hver. Boligstøtte må ikke forveksles med boligydelse, som er en anden økonomisk hjælp, der finansieres 75% af staten og 25% af kommunen.

Boligstøtten udbetales af Udbetaling Danmark, og det er derfor også Udbetaling Danmark, der håndterer ansøgninger om boligstøtte. Du kan læse meget mere om boligstøtte og boligydelse, samt hvordan du ansøger om det, hvis du klikker her.

Hvem kan søge boligstøtte?

Alle kan søge boligstøtte, men det er bestemt ikke alle, der får det tildelt. Der er nogle særlige krav, der skal være opfyldt, før man kan komme i betragtning. Først og fremmest skal du bo til leje, hvis du ønsker at få boligstøtte. Du skal bo til leje i en bolig, der har eget køkken med afløb. Dette betyder også, at du ikke kan modtage boligstøtte, hvis du deler køkken med andre, hvilket eksempelvis gør sig gældende på kollegieværelser. Hvis du deler en almindelig lejebolig med andre bofæller, gælder dette ikke som om, at du deler køkken med andre, og du kan altså stadig komme i betragtning til at modtage boligstøtte. Du skal dog være opmærksom på, at det er alle beboernes samlede indkomstgrundlag, boligstøtten beregnes ud fra. Hvis du bor med andre bofæller, og I er berettiget til boligstøtte, er der kun én af jer, der får boligstøtten tildelt. I skal derfor selv sørge for at dele den imellem jer.

Hvis du opfylder alle krav, bliver beløbet beregnet ud fra din huslejes størrelse og din indkomst.

This div height required for enabling the sticky sidebar